"At underhålla och bevara ett kulturarv"

TRÄBÅTSRENOVERING

er titlen på svenskeren Thomas Larsson`s fantastiske håndbog i hvordan man bevarer og vedligeholder en gammel træbåd.

Mange vil sige at det er det rene "gak" at gå "ombord" i et sådant projekt.

Nogle vil sammenligne det med "at stå under den kolde bruser og bruse sig i tusindkronesedler".

Nok ikke helt ved siden af.

 

"En gammal träbåt äger man inte den förvaltar man. "

har en kendt svensk bådkonstruktør en gang sagt.

Nok kun den halve sandhed for at eje et træskib er også fornøjelsen ved at kende til noget der er organisk: levende og døende....

 

De fleste mennesker er klar over at livet får en ende og prøver at leve - mens tid er !!

Med hensyn til træbåde forholder det sig lidt anderledes.

Nogle kreative og praktiske mennesker har i sin tid forsynet os med nogle redskaber til fornøjelse og til praktisk arbejde.

Det er konstruktører, arkitekter og designere der har set behovet - ikke kun for sig selv at skabe noget - men også for at skabe noget for andre.

Hvorfor så det, kan man spørge sig selv om ?

Har vi ikke nok af den slags ?

Nej, nej og atter nej.....

 

Det er netop det der beriger og udvider tilværelsen.

Dario Fo har engang sagt at "øjet er livets teater"

Vi vælger selv hvad der er værd at se på !!!

Det startede med træbåde - men desværre gik udviklingen i retning af manglende tid og fordybelse - og for nogle med fokus på mange andre mere eller mindre væsentlige ting.

Sejlads var/er jo en naturlig del af danskernes fritidsfornøjelse, da der er alt det vand rundt om os.

Men tiden - eller mangelen på samme - gjorde at valgte "den lette løsning"  Glasfiberbåden.

Som tiden gik - og man fik mindre tid - forgik den gamle "kulturarv"  at bevare en træbåd.

 

Heldigvis har en lille enklave af fanatikere formået at holde "fanen højt" hertil lands, men også i vore nabolande.

En af disse er Thomas Larsson fra Sverige der har skrevet bogen "Träbåtsrenovering" der nok må betegnes for at være "håndbogen" for træbådsfolket.

En anden der har stor passion for træbåde og nok især Skærgårdskrydsere er Per Thelander.

I bogen "Alla våra skärgårdskryssare" har han samlet stort set alt hvad der er at vide om skærgårdskrydsere drevet af en ægte interesse for denne originale svenske bådtype der er kendt verden over.

 

Min interesse for træbåde startede med en træfolkebåd FD 299 "Biis" bygget i Svendborg i 1962.

Med den lærte jeg kærligheden at vedligeholde en træbåd - på godt og ondt - mest godt !!

Fantastiske sejlgenskaber, enkel rig, sejlføring og en tryg begynderbåd med køl. Kort sagt en rigtig familiebåd og så med kapsejladsegenskaber.

Al slags vejr - intet kunne standse "Biis" og dens mandskab.

 

Senere kom en "Beason 31" med utrolig komfort, men desværre ingen eller kun få sejlegenskaber.

 

Så dukkede min anden træbåd op. En 40M2 ketchrigged Berg Spidsgatter fra 1938.

Det var kærlighed ved første øjeblik.

Efter 6 års dejlige oplevelser i teltet med restaurering og på havet i og omkring DK måtte jeg se i øjnene at nye udfordringer skulle til.

 

Det blev så til en svensk 34 fods Kystkrydser som jeg fandt på land i Guldborgsund. Mahogny endda honduras fra 1929 bygget i sin tid til en ingeniør Nils Malm, der selv var med da form og struktur skulle skabes.

En meget sødygtig og hurtigsejlende, rummelig båd.

 

Jeg havde længe drømt om mere fart specielt når vinden løjede og hvad var mere nærliggende end at kikke på den svenske skærgårdskrydser.

Godt nok skabt til indenskærs trafik - men hurtig !!

Efter grundig research gennem flere år var sagen nogenlunde sikker.

Skulle det være en SK30 - 40 eller 55 ?

Sommeren 2004 gik med besøg i den Stockholmske Skærgård med flere besigtigelser.

Skæbnen ville at jeg øjeblikkelig blev "varm" på en opr. SK55 nedrigget til SK40.

Örnungen

"Sagitta" var navnet nu, men oprindelig var navnet "Örnungen"

Ejer gennem de sidste 51 år var en Stockholmsk læge , godt oppe i firserne - nu - med et stik i hjertet var han nødt til at skille sig af med sin kærlighed gennem mange år. Ikke af lyst men af helbredsmæssige årsager.

"Sagitta" havde da sejlet i den Stockholmske skærgård hvert år ca. 90 døgn - hvert år uden undtagelse.

Båden fandtes ved besigtelsen i 2004 i noget nær original stand som Erik Salander havde tegnet den og Hästholmvarvet havde skabt den. 

Efter en vinters forhandlinger - frem og tilbage - kunne jeg endelig hente min "drøm" i Stocksund i sommeren 2005.

 

Med gode venners hjælp hjemtog jeg båden gennem Götakanal, Vättern og Vänern og Trolhättekanal til Danmark hvor den nu har hjemme i Træskibshavnen i Århus. www.tsa.dk

Her ligger hun nu og venter på min kærlige hånd. Og den kommer. I første omgang til det vigtigste - senere til det næstvigtigste o.s.v.

Men en ting er sikker - og det er at hun skal ud at sejle igen - allerede til sommer. 

 

På Århusbugten og omkring - vil hun kunne oplevesmed sine jomfruelige bomuldsejl - den forstående sommer - med Træskibshavnen i Århus som hjemhavn.

JP/18/01/06

Og hun kom ud at sejle i 2007.

Efter en hel vinter i teltet med rigtig meget arbejde kom hun endelig ud som en smuk svane og blev søsat i starten af maj 2007.

Vinteren 2007/08 bød på flere opgaver udover normal forårsklargøring.

Efter mange overvejelser omkring skærgårdskrydserens sejleregenskaber i Århusianske farvande, fremadrettede renoveringer, evt. motorinstallation samt ikke mindst økonomi - besluttede vi at sælge "Ørnungen" i 2008.

Et par tyske bådenentutiaster købte og bortførte båden i juni 2008 og den ligger nu i Bodensee hvor den bl.a. allerede har fået skiftet det gamle pinedæk, fået indenbords elmotor o.s.v.

Så gik en kort periode uden båd - og på grund af min arbejdssituation blev næste båd en Elvstrøm 32 Cruiser med rigtig gode sejleregenskaber.

Goney

I foråret 2009 fik jeg en mail fra Stocksund i Sverige hvor man spurgte om jeg var interesseret i at overtage Juno (tidligere Goney) - en meget smuk Stortumlare designet af Knud Reimers (født i Århus) bygget på Schelin og Linussons varv i Östhammar i Sverige og søsat første gang 22. august 1957.

(se vedlagte link til om tilblivelsen af Goney: "Hur Goney blev till")

(se også vedlagte link til historien: " Med Goney på havkappsegling")

Fraværet af ståhøjde i kahytten i kombination med en stadig dårligere ryg - gjorde at jeg desværre måtte skille mig af med Stortumleren i forsommeren 2011.

Jeg gik nu hvileløst rundt om mig selv i 3 måneder - var et par ture i Stockholm og københavn for at se på en anden træbåd, men der var ikke rigtig noget der kunne opfylde kravene. 

Indtil....

Sabrina

Havkrydseren "Sabrina H" viste sig i den Blå Avis - og jeg var ikke længe om at komme til Suså Havn hvor den lå fortøjet.

Det var kærlighed ved første øjekast og "Sabrina H" ligger nu i Træskibshavnen i Aarhus www.tsa.dk

Nærmere beskrivelse følger - andetsteds på hjemmesiden. 

 

Maren Louise

Vinteren 2013/14 fandt jeg 7mRC båden "Maren Louise" i Skjærhalden i Norge og i foråret 2014 tog jeg og et par kammerater op til Skjærhalden

og pakkede den ud af teltet og henover en forlænget weekend blev den klargjort og søsat. Den tidligere ejer sørgede for at masten blev isat, således

at båden lå klar til vor afhentning i slutningen af juni 2014.

Sidst i juni satte vi sejl og sejlede den første dag til Smøgen. Dagen efter til Marstrand. Da der blev varslet dårligt vejr i Kattegat sejlede vi dagen efter

til Strandby lidt nord for Frederikshavn.

Få dage senere lå båden sikkert fortøjet på dens fremtidige plads i Træskibshavnen i Aarhus, hvor den ligger nu og venter på vores kærlige hånd og

oplevelser til søs.

JP/27/2-2015